Marketing Kit
- bidrag til at gøre Clay Days til en succes!
Clay Days er helt ny, og vi skal derfor gøre en stor indsats for at få så mange som muligt til at opdage os. Vi har en stor marketingindsats i gang, men vi har brug for din hjælp til at sprede budskabet.
Brug dine egne kanaler til at fortælle, at du kommer på Clay Days og hvad det er. For at gøre det nemt for dig har vi lavet et marketingkit med logoer, SoMe-opslag, mailsignaturer og billeder, som du frit må bruge. Sæt gerne dit eget præg på det.
Som en del af markedsføringen må du som udstiller udlodde 2 partoutbilletter i en konkurrence enten selv eller i samarbejde med os. Du skal selv afvikle konkurrencen og sende os mail og navn på vinderen, når den er afsluttet.
Tusind tak for din hjælp og lad os sammen skabe en succesfuld første Clay Days med mange relevante besøgende.



SoMe opslag
Skab synlighed omkring din deltagelse i Clay Days på dine sociale medier.
Vi har samlet grafisk materiale, som du frit kan bruge til opslag på dine egne kanaler. Tilpas materialet med dine egne billeder, værker eller fortællinger om, hvad besøgende kan opleve hos dig under Clay Days. Alt materialet finder du i vores Marketing Kit.
Hvis du laver opslag eller videopræsentationer på Instagram eller Facebook, vil vi blive så glade for, hvis du vil tagge @claydays, så vi kan dele dit opslag og hjælpe med at sprede budskabet endnu bredere.
Brug også gerne #ClayDays2026 eller #ClayDays
Download Facebook opslag her Download Instagram opslag her
Mailsignaturer og nyhedsbreve
- Dit digitale visitkort
Op til Clay Days har det stor betydning for festivalen - og for antallet af besøgende - hvis du fortæller dine kunder og følgere om din deltagelse.
Det kan du blandt andet gøre ved at tilføje Clay Days-mailsignaturen til din arbejdsmail eller indsætte bannere i dine nyhedsbreve.
I linket herunder finder du to forskellige bannere, som kan bruges som mailsignaturer eller i nyhedsbreve for at gøre din deltagelse synlig.



Printvenlige plakater
Vi har udarbejdet nogle plakater, som du nemt kan bruge i din markedsføring og til at skabe opmærksomhed om din deltagelse på Clay Days. Hæng dem op i din butik, værksted, personalestue eller andre steder, hvor dine kunder og besøgende ser dem.
Plakaterne kan også bruges digitalt - f.eks. i dit nyhedsbrev eller på sociale medier - så endnu flere får kendskab til, at du er en del af Clay Days. På den måde hjælper du med at sprede budskabet om Clay Days, samtidig med at du får vist dine egne værker og dit brand frem.
Brug plakaterne som en nem og effektiv måde at invitere folk til eventet og vise, at du er en del af det kreative fællesskab, som Clay Days er.
Brochure og flyers
Vi har lavet nogle flyers og en brochure, som du nemt kan bruge til at fortælle om din deltagelse på Clay Days og invitere dine kunder med.
Læg materialet i din butik, vedlæg det i pakker, del det ud ved arrangementer eller på markeder - eller brug det digitalt i nyhedsbreve og mails. Materialet gør det nemt for dine kunder at huske datoerne og planlægge et besøg hos dig, samtidig med at det skaber opmærksomhed om Clay Days.



Download logopakke
Her kan du hente vores logopakke. Du er velkommen til at benytte vores logo på sociale medier, på din hjemmeside eller på markedsføringsmaterialer.
Pakken indeholder Clay Days logo i forskellige farver og formater. Er der noget du mangler, så send en mail til Projektkoordinator Nicole Aarhus på na@messec.dk - så forsøger hun at finde det til jer.


